Content Manager Assistant for PlayStation®

Content Manager Assistant for PlayStation®

Indholdsadministrator assistent for PlayStation® er computersoftware, der giver mulighed for dataoverførsel mellem et PlayStation®Vita- eller et PlayStation®TV-system* og en computer. Ved at installere programmet på din computer kan du f.eks. kopiere indhold fra din computer til dit PS Vita-system/PS TV-system og sikkerhedskopiere data fra dit PS Vita-system/PS TV-system over på din computer.

* I nogle lande og områder sælges PlayStation®TV som PlayStation®Vita TV. Uanset navnet bruges ordet "PS TV" om systemerne på dette websted.

Download den seneste version (Windows®)

Brugere af Microsoft® Windows® XP

Klik her for at downloade Mac OS-versionen.

Hovedfunktioner

Sikkerhedskopiering af gemte data og programdata (spildata)

Du kan sikkerhedskopiere gemte data for spil, der er spillet på dit PS Vita-system/PS TV-system, og programdata (spildata) for spil, der er købt i PlayStation®Store, og gemt på din computer.

Kopiering af musik-, billed- og videofiler

Du kan få vist en liste over musik-, billed- og videofiler, der er gemt på din computer og overføre filerne til dit PS Vita-system/PS TV-system. Du kan også overføre musik-, billed- og videofiler den anden vej.

Sikkerhedskopiering af systemfiler

Du kan sikkerhedskopiere systemfiler, der er gemt på et PS Vita-hukommelseskort eller i systemhukommelsen, og gemme dem på din computer.

Systemopdatering af et PS Vita-system

Hvis der ikke findes et Wi-Fi-adgangspunkt, kan du udføre en systemopdatering for dit PS Vita-system via en computer, der har internetforbindelse.

For detaljerede brugsanvisninger for de enkelte funktioner og for oplysninger om andre egenskaber henvises til Brugervejledningen for hvert af systemerne.

Installation og afinstallation

Installation

Du kan downloade installationsfilen her og gemme den på dit skrivebord eller i en anden mappe. Når den downloadede fil startes, vises installationsskærmen for Indholdsadministrator assistent for PlayStation®. Følg vejledningen på skærmen for at installere.

  • Der vises muligvis nogle dialogbokse under installationen, der beder dig downloade komponenter (ekstra software), som er nødvendige for at bruge Indholdsadministrator assistent for PlayStation®. Hvis dette sker, skal du følge vejledningen på skærmen for at downloade komponenterne.
  • Når installationen er gennemført, bliver der vist en meddelelse om oprettelse af databasen for PS Vita-systemet/PS TV-systemet første gang du starter Indholdsadministrator assistent for PlayStation®.
  • Hvis der efter installationen vises en dialogboks som den, der vises nedenfor, skal du klikke på [×] i øverste højre hjørne af dialogboksen for at lukke den.

Afinstallation

Gå til Kontrolpanel i Windows®, vælg "Programmer og funktioner", og fjern det program, der vises nedenfor.

  • Indholdsadministrator assistent for PlayStation(R)

Mappenavne og elementer kan variere, afhængigt af hvilken version af operativsystemet du bruger.

Operativmiljø

PS Vita-system/PS TV-system

  • Systemsoftware version 1.60 eller senere

Computer, der kører operativsystemet Microsoft® Windows®

  • Et af følgende operativsystemer:
    - Windows Vista® Service Pack 2 eller nyere (32-bit eller 64-bit version)
    - Windows® 7 Service Pack 1 (32-bit eller 64-bit version) eller nyere
    - Windows® 8.1 (32-bit eller 64-bit version)
    - Windows® 10 (32-bit eller 64-bit version)
  • 1 GHz processor eller derover
  • Mindst 150 MB ledig plads på harddisken
  • Mindst 512 MB RAM
  • Internet Explorer® 7.0 eller nyere
  • Windows Media® Player 11 (til Windows Vista®) (skal installeres fra den URL, der vises på installationsskærmen)
  • Media Feature Pack (til Windows® 7 N, Windows® 7 KN, Windows® 8 N og Windows® 8 KN) (skal installeres fra den URL, der vises på installationsskærmen)
  • USB 2.0-kompatibel port og USB-kabel*1 eller en forbindelse til dit hjemmenetværk*2 (bruges til at tilslutte PS Vita-systemet/PS TV-systemet)
    *1 Et PS TV-system kan ikke tilsluttes med et USB-kabel.
    *2 Du skal bruge et Wi-Fi-adgangspunkt for at tilslutte et PS Vita-system/PS TV-system ved hjælp af Wi-Fi.
  • En internetforbindelse

Brug på specialbyggede computere garanteres ikke.

Supportoplysninger

Gå til afsnittet Support på dette websted, hvis du har spørgsmål vedrørende Indholdsadministrator assistent for PlayStation®.

  • "PS family logo", "PlayStation" og "PS Vita logo" er registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Sony Interactive Entertainment Inc.
  • Microsoft, Internet Explorer, Windows, Windows Vista og Windows Media er registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Microsoft Corporation i USA andre lande.
  • Generelt er navne på systemer eller produkter registrerede varemærker og varemærker tilhørende de respektive udviklere og producenter.